Spinal Release

Spinal Release er en effektiv, blid og smertefri behandling til spændingshovedpiner, skuldersmerter, rygsmerter, iskiassmerter, problemer med hofter, knæ, ankler og fodled.

Smerter i bevægeapparatet stammer ofte fra uhensigtsmæssige siddestillinger og holdningsproblemer, men kan også være relateret til ulykker og chok. Der kan også være tale om kompensationssmerter - smerter, der opstår et sted i kroppen, når du ubevidst forsøger at aflaste et andet sted i kroppen, der gør ondt.

Med Spinal Release rettes blidt op på evt. skævheder i ryggen og efterfølgende sættes anspændte muskler fri, så din krop igen kan arbejde og finde på plads.

Jeg har taget 1. og 2. modul af uddannelse til Spinal Release terapeut og søger træningsklienter med et eller flere af ovenstående problemer. Er du villig til at indgå i et forløb på min. 3 behandlinger og bruge lidt ekstra tid på at give mig feedback, er du meget velkommen til at kontakte mig. Behandlingerne er gratis og til fælles udbytte: Du får det bedre med din krop - jeg bliver klogere på mit fag.

Læs mere om Spinal Release her:
http://www.alt-i-huset.dk/html/spinal_release.html